Café Crostini holder på varmen – og gæsterne
Café Crostini , Rungsted
Den lunefulde sommer, det ofte kølige og blæsende efterår og et forår med skiftende temperaturer kan give udfordringer for en caféejer – men på Café Crostini på Rungsted Havn sidder gæsterne hyggeligt og lunt i udeserveringsområdet hele året.
På Café Crostini skal atmosfæren være så autentisk som muligt. De serverer dejlige italienske retter, og derfor må gæsterne også gerne føle, de sidder på en Piazza i Italien, hvor der er en varm brise og et utal af solskinstimer. Så hvad gør man, når caféen ligger i Danmark, der ikke altid kan levere samme vejr? Man laver et uderum, der altid er lunt og hyggeligt.
”Vi vil gerne skabe stemningen og associationen til Italien for vores gæster. Den hyggelige belysning og de behagelige møbler gør en del af det – og så gør varmelamperne fra Solamagic resten,” fortæller caféejeren.
Café Crostini på Rungsted Havn holder både på varmen, på gæsterne og på omsætningen.
Når gæsterne kan sidde ude hele året, kommer de igen
Et hyggeligt og lunt udeserveringsområde er med til, at gæsterne på Café Crostini bliver siddende og ikke mindst kommer igen. Den sydeuropæiske atmosfære er pludselig ikke betinget af de danske årstider, og caféejeren oplever, at udeserveringen forlænges.
”Når man ankommer til en café, forholder man sig både bevidst og ubevidst til stedets rum og rammer. Man bemærker lyssætningen, lytter til akustikken og fornemmer, om der er køligt eller lunt. Hos os er der altid hyggeligt og lunt – ude som inde. Halvdelen af vores gæster ville gå igen, hvis vi ikke kunne tilbyde udendørsopvarmning” pointerer ejeren. Netop derfor er caféen på Rungsted Havn afhængig af varmeløsningerne fra Solamagic, som sikrer, at der aldrig er tomme borde eller tabt omsætning pga. af det danske vejr.
Varmen indhyller gæsterne og skaber atmosfæren
”Hos os er varmelamperne fra Solamagic helt uundværlig for vores udendørsrum. Gæsterne kan nyde maden og besøget uden at småfryse, og samtidig skaber varmen en hyggelig atmosfære,” siger ejeren af den italienske café. Når han kan tilbyde et hyggeligt uderum til sine gæster, er ejeren også sikret et højere antal gæster og en øget omsætning.
Læs andre cases